5S er en metode til at skabe og fastholde en organiseret, standardiseret arbejdsplads i fem trin: Sortér (seiri), Sæt i system (seiton), Systematisk rengøring (seiso), Standardisér (seiketsu) og Selvdisciplin (shitsuke).
5S handler ikke om oprydning men om stabilitet: når alt har en fast, markeret plads, bliver afvigelser synlige med det samme — det manglende værktøj, den overfyldte palleplads, lækagen under maskinen. 5S er fundamentet, visuel styring bygger på.
De fleste 5S-initiativer dør ved fjerde og femte S. De første tre kan gennemføres som et projekt; standardisering og disciplin kræver ledelsesrutiner — audits, tavleopfølgning og synlig ledelsesinteresse.