Ledelse & adfærdTiered Meetings

Hvad er Tier-møder?

Tier-møder er en kaskade af korte daglige møder på flere organisationsniveauer: Tier 1 i teamet ved linjen, Tier 2 på afdelingsniveau, Tier 3 på site-/ledelsesniveau. Afvigelser, der ikke kan løses på ét niveau, eskaleres til det næste — samme dag.

Strukturen giver to flow: problemer flyder opad, indtil nogen kan løse dem; beslutninger og hjælp flyder nedad. Tidsforskydningen er pointen — Tier 1 kl. 7.30, Tier 2 kl. 9.00, Tier 3 kl. 10.00 — så et gulvproblem kan nå direktionen på under tre timer.

Disciplinen afgør værdien: kun afvigelser der kræver niveauets hjælp eskaleres (ellers drukner Tier 3 i småting), og hver eskalering får svar tilbage — ellers holder gulvet op med at eskalere.

Relaterede begreber

Fra begreb til praksis

Metoderne virker kun, når de forankres i daglige rutiner og ledelsesadfærd. Driftstjekket viser på 4 minutter, hvor jeres drift står — og hvad næste skridt er.