Operational Excellence er den tilstand, hvor stabil, forbedrende drift er normalen — hvor afvigelser bliver synlige og håndteret systematisk af organisationen selv, uden afhængighed af enkeltpersoner eller eksterne konsulenter.
Hvor Lean er en samling principper og metoder, beskriver Operational Excellence resultatet: en drift der kører stabilt, opdager sine egne problemer og forbedrer sig selv. Det kræver tre lag: synlighed (måltal og tavler), rutiner (Daily Management) og adfærd (ledelse der reagerer på afvigelser frem for at brandslukke).
Testen er enkel: Fungerer driften stadig, når nøglepersonen er på ferie? Hvis svaret er nej, bæres driften af personer, ikke af systemer.
Operational Excellence er ikke en tilstand, man opnår én gang og beholder. Den vedligeholdes af de samme rutiner, der skabte den, og falder tilbage, så snart opfølgningen stopper. Derfor måles modenhed bedst på, hvad der stadig fungerer et par måneder efter, at et forbedringsforløb er afsluttet, ikke på, hvordan det så ud på afslutningsdagen.