GrundbegreberFlow / Continuous Flow

Hvad er Flow?

Flow betyder, at et emne eller en sag bevæger sig gennem processen uden stop, ophobning eller ventetid. Perfekt flow er ét-styks-produktion: hvert emne behandles og sendes videre med det samme.

Flow afslører problemer, som batches skjuler. Når emner ophobes mellem processer, gemmer bunkerne ubalance, nedbrud og kvalitetsfejl — og fejl opdages først længe efter, de er opstået. Jo tættere på flow, desto hurtigere feedback og desto kortere gennemløbstid.

Fuldt flow er ikke altid muligt eller økonomisk. Målet er at maksimere flow dér, hvor det kan lade sig gøre, og koble processerne med små, styrede buffere (supermarkeder/kanban) dér, hvor det ikke kan.

Relaterede begreber

Fra begreb til praksis

Metoderne virker kun, når de forankres i daglige rutiner og ledelsesadfærd. Driftstjekket viser på 4 minutter, hvor jeres drift står — og hvad næste skridt er.