Takt-tid er kundeefterspørgslens rytme: den tilgængelige produktionstid divideret med kundebehovet i samme periode. Skal der leveres 400 emner på et skift med 480 tilgængelige minutter, er takten 1,2 minut pr. emne.
Takt er ikke et mål for, hvor hurtigt man kan producere, men hvor hurtigt man skal: processer hurtigere end takt skaber overproduktion; processer langsommere end takt skaber restancer. Balancering mod takt afslører, hvilke stationer der reelt begrænser.
Takt forudsætter en rimeligt udjævnet efterspørgsel (heijunka) — svinger behovet vildt fra dag til dag, svinger takten med, og balancering bliver umulig.
I praksis dimensionerer man sjældent til 100 % af takten. Stop, omstillinger og naturlig variation betyder, at en linje designet præcis til takt aldrig når den — derfor lægger man typisk cyklustiden på 85-95 % af takt og lader resten være buffer. Springes det over, opstår restancerne allerede i den første uge, og man konkluderer fejlagtigt, at der mangler bemanding.