LedelseAf Henrik3 min27. juni 2026

Problemet er ikke medarbejderne

Om Demings 94-procent-regel og hvad den betyder for dansk erhvervsliv

LedelseSystemtænkningDeming

Når noget går galt, leder de fleste af os efter den person, der gjorde det forkert. Reaktionen er menneskelig, og den fører som regel det forkerte sted hen. W. Edwards Deming anslog, at omkring 94 procent af kvalitetsproblemerne i en organisation stammer fra systemet snarere end fra de mennesker, der arbejder i det, og den indsigt kræver en anden form for ledelse end jagten på den ansvarlige.

Instinktet, der koster dyrt

En ordre ankommer forsinket. En kunde klager over en fejl. En medarbejder laver samme fejl to gange. Den første ledelsesmæssige reaktion er næsten altid den samme: hvem var ansvarlig? Hvem lavede fejlen? Hvad gør vi ved den pågældende?

Reaktionen er forståelig, for vi er vant til at tænke i individuelle årsager og individuelle løsninger. Problemet er, at spørgsmålet fører hen til et sted, hvor svaret sjældent findes. De færreste problemer i en organisation har deres årsag i den enkelte; de har den i måden, arbejdet er indrettet på.

Demings observation

W. Edwards Deming brugte det meste af sin karriere på at dokumentere det, de fleste ledere ikke ville høre: at den overvejende del af variationen i en organisations resultater stammer fra systemet snarere end fra de enkeltpersoner, der arbejder i det. Han anslog først andelen til omkring 85 procent og skrev den senere op til 94 i Out of the Crisis, og tallet er oftere citeret end taget alvorligt. Deming gav selv udtryk for, at industrien brugte for megen energi på at finde syndebukke og for lidt på at undersøge de processer og strukturer, fejlene opstod i. Den årlige bedømmelse af den enkeltes præstation regnede han blandt det, han kaldte ledelsens dødelige sygdomme, netop fordi den hviler på en forestilling om, at en organisation forbedres ved at belønne de bedste og straffe de dårligste frem for ved at bygge det system om, de alle arbejder i.

"Det er i al væsentlighed systemet, der styrer, hvad den enkelte kan præstere, og systemet er ledelsens ansvar."

— Gengivet efter W. Edwards Deming, Out of the Crisis

Hvad det betyder i praksis

Når der er begået en fejl, er det brugbare spørgsmål ikke, hvem der lavede den, men hvad i vores eget system gjorde det muligt, og hvad vi gør for at fjerne den mulighed. Logikken er en anden, og den er hverken lemfældig eller ansvarsudviskende. Den er tværtimod mere krævende, fordi den placerer ansvaret hos dem, der faktisk kan ændre systemet, altså hos ledelsen.

Denne tankegang er kernen i Toyota Production System og i al god operationel ledelse. Når et problem opstår, er refleksen hos Toyota-ledere at gå til processerne, ikke til personen. Var standarden klar nok? Var der tid til at gøre det korrekt? Var fejlen synlig, inden den nåede til næste trin? Det er den slags spørgsmål, der fører til ændringer i systemet, og det er de ændringer, der bliver siddende.

Hvad der sker, når man i stedet skifter personen ud

Organisationer, der først og fremmest reagerer med personansvar i form af advarsler, omplacering og tættere overvågning, ser et mønster, der gentager sig: de samme fejl vender tilbage med nye ansigter. Det er det stærkeste tegn, man kan få, på at årsagen ligger i systemet, for en udskiftning af personen lader selve indretningen af arbejdet urørt.

Dette er ingen undskyldning for manglende individuel ansvarlighed, men en præcisering af, hvordan ansvarligheden ser ud på hvert af de to niveauer. Medarbejderen er ansvarlig for at følge de standarder og procedurer, der er givet. Lederen er ansvarlig for, at standarderne er klare, realistiske og mulige at følge i den virkelighed, de skal følges i. Standardarbejde er det konkrete redskab til at gøre det sidstnævnte synligt og operationelt.

✓Det vigtigste at tage med

  • →Deming anslog, at omkring 94 procent af kvalitetsproblemerne stammer fra systemet snarere end fra de enkelte medarbejdere, og tallet bliver stadig undervurderet.
  • →Spørg ikke "hvem gjorde det forkert?" Spørg "hvad i systemet tillod det?"
  • →Organisationer, der primært reagerer med personansvar, ser de samme fejl vende tilbage med nye ansigter.
  • →Ledelsen er ansvarlig for systemet. Det er en mere krævende forståelse af ansvar end at finde den ansvarlige, og den er samtidig den eneste, der flytter noget.

Kilder

  1. Deming, W. E. (1986). Out of the Crisis. MIT Press. — se The W. Edwards Deming Institute.
  2. Liker, J. K. (2004). The Toyota Way. McGraw-Hill.
  3. Shook, J. (2010). How to Change a Culture: Lessons from NUMMI. MIT Sloan Management Review, 51(2).

Henvisningerne viser det faglige grundlag. Kilderne er gengivet i deres oprindelige sprog.

Få den næste indsigt i indbakken

1-2 uddannende artikler om måneden om Lean, OEE og forankret drift. Kun viden du kan bruge.

Ingen spam. Afmeld når som helst. Se vores privatlivspolitik.

Fra indsigt til handling

Genkender I mønsteret i jeres egen drift?

En indledende samtale, uforpligtende. Vi kortlægger jeres situation og siger ærligt, om — og hvordan — der er noget at hente.