Fabrikken, der skulle det hele
Wickham Skinner beskrev problemet allerede i 1974, og beskrivelsen har holdt sig bemærkelsesværdigt godt. En fabrik, der betjener markeder med forskellige konkurrencevilkår, mister samlet set sin effektivitet, fordi kravene strider mod hinanden på måder, der stort set ikke lader sig forene. Hans anbefaling var ikke at løbe hurtigere. Den var at afgrænse: hver enhed skulle arbejde med et overskueligt udsnit af produkter og markeder frem for at stille sig til rådighed for dem alle.
Pointen bliver ofte læst som et spørgsmål om kapacitet, og så forsvinder den. Flere maskiner og flere folk løser den ikke, for konflikten ligger i prioriteringen. En drift, der er sat op til korte leveringstider, bærer lagre, omstillingsberedskab og ledig kapacitet, som en drift optimeret til laveste stykpris systematisk ville fjerne som spild. Begge dispositioner er rigtige, hver for sin kunde, og det er netop derfor, de ikke kan rummes i den samme fabrik uden at nogen betaler for kompromiset.
Tre spørgsmål, der afslører, om valget er truffet
De kan tages på et ledelsesmøde, og uenighed om svarene er i sig selv oplysende.
- •Hvilken kundetype ville vi give slip på først, hvis vi var tvunget til at vælge? Og ville salg, drift og ledelse give det samme svar, hvis vi skrev det ned hver for sig, inden vi talte sammen?
- •Hvad er vi bevidst dårligere til end vores konkurrenter? Lyder svaret "ingenting", har virksomheden ikke truffet et valg, og så træffer den enkelte ordre det løbende.
- •Hvilket ja sagde vi sidste år, som burde have været et nej? Hvad kostede det nede i driften, og hvem i huset opdagede regningen?
Hvorfor fravalget er det, der gør en position holdbar
Michael Porter argumenterede i 1996 for, at netop fravalgene er det, der gør en strategisk position værd at have. En position, der ikke kræver, at man giver afkald på noget, kan enhver konkurrent kopiere, og så er der tale om en forbedring, alle gennemfører før eller siden, snarere end om en position. Det, der ikke kan kopieres uden omkostning, er de valg, hvor man bevidst har gjort sig selv dårligere til én ting for at blive mærkbart bedre til en anden.
I en ledelsesgruppe lyder den sætning som en indrømmelse, og derfor bliver den sjældent sagt højt. En virksomhed, der ikke kan gøre rede for, hvad den er bevidst dårligere til end sine konkurrenter, har enten ikke valgt eller valgt uden at erkende det. Begge tilstande har den samme virkning: valget bliver i praksis truffet af den ordre, der tilfældigvis kommer ind, og af den sælger, der tilfældigvis tager telefonen.
Fire trin, og hvor de fleste kvalitetsfunktioner står
Robert Hayes og Steven Wheelwright beskrev i 1985 fire trin for den rolle, driften spiller i en virksomheds konkurrenceevne. På første trin er driften internt neutral, og dens opgave er at undgå at lave ballade, mens konkurrenceevnen hentes et andet sted. På andet trin er den eksternt neutral og følger branchen. På tredje trin er den internt støttende, så driftens beslutninger bliver afstemt med den valgte strategi. På fjerde trin er den eksternt støttende og er med til at skabe forspringet, fordi den sidder med, når strategien lægges.
Modellen giver et brugbart sprog for en udbredt tilstand. En kvalitetsfunktion, hvis opgave er at sikre, at intet går galt, og som måler sig selv på, om procedurerne blev fulgt, befinder sig på første trin. Den udfører sit arbejde korrekt, men den er ikke til stede dér, hvor det bliver afgjort, hvad der skal gøres korrekt. Det er den samme pointe, som ligger i påstanden om, at kvalitet ikke er et system, sagt i en model fra driftsledelsen: en funktion, der aldrig forlader første trin, kan være fagligt upåklagelig og samtidig uden betydning for, om virksomheden vinder eller taber kunder.
Hvem der sidder i lokalet, når kunderne vælges
Man kan aflæse sit eget trin på ét spørgsmål: hvem sidder i lokalet, når det bliver afgjort, hvilke kunder virksomheden vil være den rigtige for? Får drifts- og kvalitetssiden beslutningen refereret bagefter og bliver derpå bedt om at få den til at fungere, står virksomheden på første eller andet trin, uanset hvilke certifikater der hænger i receptionen. Det afgørende er, hvornår i forløbet driften bliver spurgt, og ikke hvordan organisationsdiagrammet ser ud.
Omkostningen ved at spørge for sent optræder sjældent i regnskabet som et tab. Den optræder som travlhed: omstillinger, der tager længere tid end planlagt, hasteordrer, der skubber andre ordrer, og lagre, der vokser for at dække over et løfte, ingen havde regnet på. Det ligner driftsproblemer, det bliver behandlet som driftsproblemer, og så arbejder man hårdere på noget, der ikke er årsagen. Den fejldiagnose er den dyreste, der findes i en produktionsvirksomhed, fordi den gør enhver anstrengelse virkningsløs.
En virksomhed, der ikke har valgt sine kunder, lover reelt hver enkelt kunde præcis det, netop den kunde beder om. Regningen for det løfte lander i driften, hvor den bliver læst som manglende effektivitet. At vælge sine kunder er derfor ikke en begrænsning af væksten, men en betingelse for, at kvalitetsarbejdet overhovedet kan lykkes: man kan ikke måle sig op imod en forventning, man ikke har besluttet sig for at indfri.
✓Det vigtigste at tage med
- →Kvalitet målt op imod kundens forventning siger ingenting, før man har sagt hvilken kunde.
- →En drift, der skal betjene markeder med modsatte krav, mister samlet set effektivitet. Konflikten ligger i prioriteringen, ikke i kapaciteten.
- →Fravalgene gør en position holdbar. Kan virksomheden ikke sige, hvad den er bevidst dårligere til, har den ikke valgt.
- →En kvalitetsfunktion, der måler sig på, om procedurerne blev fulgt, står på første af fire trin: fagligt i orden og uden for den beslutning, der afgør noget.
- →Prøven er, hvem der sidder i lokalet, når kunderne vælges.
Kilder
- Skinner, W. (1974). The Focused Factory. Harvard Business Review, 52(3), 113–121. Om den fabrik, der betjener markeder med uforenelige krav.
- Porter, M. E. (1996). What Is Strategy?. Harvard Business Review, 74(6), 61–78. Om fravalg som det, der gør en position holdbar.
- Hayes, R. H. & Wheelwright, S. C. (1985). Competing Through Manufacturing. Harvard Business Review, 63(1). De fire trin for driftens rolle i konkurrenceevnen.
Alle tre artikler er betalingsbelagte hos Harvard Business Review. Argumenterne er gengivet efter forfatternes egne formuleringer af dem, ikke citeret ordret, og årstallet for Hayes og Wheelwrights firetrinsmodel angives i litteraturen både som 1984 og 1985.