De fleste, der har arbejdet med kvalitetsledelse i en produktionsvirksomhed, har set en version af det samme forløb. Procedurerne er gældende, afvigelserne bliver registreret, den eksterne audit er bestået uden væsentlige bemærkninger, og alligevel mister virksomheden kunder på noget, kunderne selv kalder kvalitet. Den forklaring, man som regel får, er manglende efterlevelse, og den holder sjældent, når man går registreringerne efter. Et kvalitetssystem styrer afstanden mellem specifikationen og det, der bliver leveret. Selve kvaliteten bliver afgjort tidligere, nemlig i læsningen af hvad kunden havde brug for, og hvad kunden er villig til at betale for. Er den læsning forkert, bliver fejlen ikke mindre af, at systemet fungerer; den bliver til gengæld pålidelig.
Fem betydninger, ikke én
Ordet kvalitet bærer mindst fem forskellige betydninger, og de er alle fem fagligt gyldige. David Garvin samlede dem i 1984: den transcendente betydning fra filosofien, den produktbaserede fra økonomien, den brugerbaserede fra markedsføring og driftsledelse, den produktionsbaserede og den værdibaserede. Hans ærinde var ikke at udpege den rigtige. Han viste, at hver af dem rammer noget sandt om kvalitet, og at enhver af dem alene giver et begrænset billede.
Den produktionsbaserede betydning er overensstemmelse med specifikationen, og det er den, et kvalitetssystem er bygget til at styre. Den brugerbaserede handler om, hvorvidt leverancen dækkede det behov, brugeren faktisk havde, og den værdibaserede om forholdet mellem ydelsen og prisen. Når en kvalitetsafdeling rapporterer på overensstemmelse alene, dækker rapporten altså én af fem betydninger, selv om overskriften lover dem alle.
Hvor kvaliteten bliver afgjort, før nogen leverer noget
Mekanikken blev beskrevet i 1985 af Parasuraman, Zeithaml og Berry. Deres model siger, at den kvalitet, kunden oplever, svarer til afstanden mellem kundens forventning og kundens opfattelse af det leverede. Interessant er ikke selve konklusionen, men de tre afstande på leverandørens side, som modellen gør rede for. Den første ligger mellem kundens faktiske forventning og ledelsens opfattelse af den. Den anden ligger mellem ledelsens opfattelse og den specifikation, der bliver skrevet ned. Den tredje ligger mellem specifikationen og det, der bliver leveret.
Et kvalitetssystem arbejder på den tredje afstand, og det er derfor, det virker efter hensigten: det er en veldokumenteret måde at sikre, at det nedskrevne også er det udførte. De to første afstande ligger derimod uden for systemets rækkevidde, og de ligger før den. Er forventningen læst forkert, eller er læsningen oversat forkert til en specifikation, kan systemet kun sørge for, at den forkerte ting bliver leveret med høj pålidelighed og fuld sporbarhed.
"Et kvalitetssystem kan ikke opdage, at specifikationen er den rigtige. Det kan kun opdage, at den ikke blev fulgt."
Hvad certifikatet egentlig dokumenterer
Skabte certificeringen i sig selv kvaliteten, burde virkningen kunne aflæses i virksomhedernes resultater efter certificeringen, og det kan den ikke uden videre. Gavin Dick, Iñaki Heras-Saizarbitoria og Martí Casadesús har undersøgt retningen i årsagssammenhængen og peger på omvendt årsagssammenhæng som den væsentligste mekanisme bag certificerede virksomheders bedre resultater: virksomheder, der i forvejen præsterer godt, søger i højere grad certificering. Certifikatet er altså i betydeligt omfang en følge af en kompetence snarere end en kilde til den.
Her er det værd at være præcis. Certificering har dokumenterede virkninger, især for den virksomhed, der gennemfører den af interne grunde frem for for at komme på en leverandørliste, og forfatterne afviser ikke, at certificering virker. Deres fund er, at selvselektionen forklarer en stor del af det, man ellers ville tilskrive selve certifikatet. Konsekvensen for den, der læser et certifikat hos en leverandør, er, at papiret dokumenterer et indført og efterlevet system og ikke kvaliteten af det, leverandøren rent faktisk laver.
Hvorfor standarden ikke er problemet
Man kunne læse det hele som en indvending mod ISO 9001, og det ville være en misforståelse. Standarden beder selv om det, der her bliver efterlyst: at kundens krav bliver bestemt, og at tilfredsheden bliver overvåget. Den beder med andre ord om de to første afstande. Problemet opstår i den måde, kravet typisk bliver opfyldt på. Tilfredsheden bliver et årligt skema med en gennemsnitsscore, kundens krav bliver det, der stod i ordrebekræftelsen, og dermed bliver de to afstande, modellen kalder de afgørende, afrapporteret frem for undersøgt.
Sådan opstår den situation, hvor en kvalitetsfunktion er fuldstændig i orden efter sin egen målestok og samtidig blind netop dér, hvor virksomheden taber penge. Årsagen er sjældent dovenskab eller manglende faglighed. Overensstemmelse kan måles i morgen, mens et behov, kunden ikke selv har sat ord på, kræver, at nogen går ud og spørger.
Det, kunden betaler for
Den værdibaserede betydning af kvalitet bliver sjældnest målt og afgør oftest, om kunden kommer igen. Den handler om forholdet mellem det, kunden får, og det, kunden betaler. I praksis findes der egenskaber ved en leverance, som kunden betaler for, uden at nogen måler dem, og egenskaber, der bliver målt og rapporteret, uden at kunden har efterspurgt dem eller ville betale for dem. De første koster kunder, de sidste koster timer, og begge dele er usynlige i en rapport, der kun opgør overensstemmelse.
Det er også her, kvalitet og strategi løber sammen. En strategi er et valg om, hvilke kunder virksomheden vil være den rigtige leverandør for, og kvalitet er spørgsmålet om, hvorvidt den så er det. Den afgørelse kan ikke træffes inde i et ledelsessystem, for systemet kender ikke kundens alternativ. Den kræver, at nogen undersøger, hvad kunden sammenligner med, og hvad kunden ville undvære først, hvis prisen steg.
Tre spørgsmål, en ledelse kan svare på i denne uge
Spørgsmålene rammer de to afstande, et kvalitetssystem ikke dækker, og de kan besvares uden at der skal sættes et projekt i gang.
- •Hvad købte kunden? Ikke hvad vi leverede, og ikke hvad der stod i ordren, men hvad kunden skulle have løst — og hvem har talt med kunden om det, siden tilbuddet blev afgivet?
- •Hvor i vores specifikationer står der en antagelse om kunden, som ingen har efterprøvet? Enhver specifikation indeholder dem, og de er sjældent forkerte fra starten. De bliver forkerte, fordi de bliver stående, mens kunden flytter sig.
- •Hvad betaler kunden for, som vi ikke måler, og hvad måler vi, som kunden ikke betaler for? Den sidste halvdel er næsten altid den letteste at besvare, og det er også der, timerne ligger.
Ingen af de tre spørgsmål kan besvares af et kvalitetssystem, og ingen af dem er et argument for at skille sig af med et. Et system, der styrer afstanden mellem specifikation og leverance, er forudsætningen for overhovedet at kunne stole på en specifikation. Det svarer bare aldrig på, om specifikationen var den rigtige, og det spørgsmål er det eneste, kunden i sidste ende stemmer om.
✓Det vigtigste at tage med
- →Kvalitet bærer mindst fem fagligt gyldige betydninger. Overensstemmelse med specifikationen er én af dem, og den eneste, et kvalitetssystem styrer.
- →De to afstande, der afgør oplevet kvalitet, ligger før leverancen: læsningen af kundens forventning og oversættelsen af den til en specifikation.
- →Er specifikationen forkert, bliver fejlen ikke mindre af, at systemet fungerer. Den bliver pålidelig.
- →Et certifikat er i betydeligt omfang en følge af kompetence snarere end en kilde til den, og dokumenterer derfor et system frem for en kvalitet.
- →Det, kunden betaler for, uden at nogen måler det, er den dyreste blinde vinkel en virksomhed kan have.
Kilder
- Garvin, D. A. (1984). What Does “Product Quality” Really Mean? Sloan Management Review, 26(1), 25–43. De fem betydninger af kvalitet.
- Parasuraman, A., Zeithaml, V. A. & Berry, L. L. (1985). A Conceptual Model of Service Quality and Its Implications for Future Research. Journal of Marketing, 49(4), 41–50. Modellen over afstandene mellem forventning, opfattelse, specifikation og leverance.
- Dick, G. P. M., Heras-Saizarbitoria, I. & Casadesús, M. (2008). Shedding Light on Causation Between ISO 9001 and Improved Business Performance. International Journal of Operations & Production Management, 28(7), 687–708. Om retningen i årsagssammenhængen mellem certificering og resultater.
Kilderne er gengivet i deres oprindelige sprog. Garvins artikel og Dick et al. er betalingsbelagte hos udgiveren; henvisningen til Dick et al. hviler på artiklens sammendrag og forfatternes tidligere arbejde om samme spørgsmål, ikke på den fulde tekst.