Forskningen viser, at mange Lean-initiativer ikke får en varig effekt, og årsagen ligger sjældent i metoderne. Den ligger i måden, indførelsen bliver grebet an på. Artiklen her gennemgår de faktorer, litteraturen peger på som afgørende.
Forandring med en slutdato holder sjældent
En af de hyppigste fejl er at behandle Lean som et projekt med en startdato og en slutdato. Der bliver holdt workshops, tegnet fremtidige værdistrømme, og derefter forventes organisationen selv at drive arbejdet videre. Repenning og Stermans arbejde fra MIT peger på, at netop den tilgang sjældent skaber en forandring, der bliver siddende.
De tre faktorer forskningen fremhæver
Ser man på de forløb, der faktisk holder, går tre faktorer igen i litteraturen:
1. Ledelsesadfærd før værktøjer
- •Ledere, der selv bruger tavlerne dagligt frem for at kigge ind i ny og næ.
- •En synlig prioritering af forbedringsarbejdet i ledelsens egen kalender.
- •Konsekvent opfølgning på afvigelser.
- •Fejl bliver behandlet som noget, der er værd at lære af, og ikke som skyld.
2. Mødestrukturer, der skaber en rytme
- •Daglig styring med aftalte veje videre, når et problem ikke kan løses på niveauet.
- •Ugentlige forbedringsmøder med en fast dagsorden.
- •En månedlig gennemgang af nøgletallenes udvikling med ledergruppen.
- •En kvartalsvis justering af, hvilke forbedringer der skal prioriteres.
3. Kompetenceopbygning i organisationen
- •Interne forbedringsledere, der er oplært til selv at drive arbejdet.
- •Ledere tæt på driften med praktisk Lean-erfaring.
- •Nedskrevne standarder, der kan gives videre til den næste.
- •Løbende sparring, indtil adfærden kan bære sig selv.
Hvordan afstanden mellem plan og praksis opstår
Forløbet er til at genkende. En virksomhed beslutter at indføre daglig styring med tavler, sætter tavlerne op, oplærer teamlederne og kommer energisk gennem de første uger. Så opstår der en akut situation, møderne bliver sprunget over, og da de bliver taget op igen, er tallene på tavlen for gamle til at kunne bruges. Dermed mister teamlederne tiltroen til systemet, og det mønster er veldokumenteret i Lean-litteraturen.
Det er præcis derfor, vi hos Prozanta arbejder i faser — kortlæg, byg, eksekvér, forankr, og bliver i driften, til forbedringen kører uden os. En praktisk indgang til governance-delen finder du i vores guide til Daily Management.
✓Det vigtigste at tage med
- →Mål forankringen og ikke blot indførelsen. Spørgsmålet er, om adfærden holder et halvt år efter.
- →Byg mødestrukturen, før I vælger værktøjer. Rytmen i den daglige styring betyder mere end valget af Lean-metode.
- →Regn med modstand, og aftal på forhånd, hvad I gør, når hverdagen presser forbedringsarbejdet.
- →Invester i interne forbedringsledere. Ekstern erfaring skal overdrages og ikke lejes på ubestemt tid.
Kilder og videre læsning
- Repenning, N. P. & Sterman, J. D. (2001). Nobody Ever Gets Credit for Fixing Problems That Never Happened. California Management Review, 43(4).
- Womack, J. P. & Jones, D. T. (1996). Lean Thinking. Simon & Schuster.
- Lean Enterprise Institute — lean.org, engelsksproget videnscenter for Lean-tænkning.
Henvisningerne viser det faglige grundlag. Kilderne er gengivet i deres oprindelige sprog.