Fra 14. januar 2027 er det ikke længere direktivet, der gælder.
Forordning (EU) 2023/1230 afløser maskindirektivet 14. januar 2027, og de to regelsæt overlapper ikke. De fleste når at læse den, når den første kunde spørger, hvad I gør ved den. Det her er, hvad der skifter — og hvad I kan tjekke selv, uden at hyre nogen.
Maskindirektivet gælder til og med 13. januar 2027. Der er ingen overlapsperiode.
Tre ting, der er værd at kende, før nogen spørger.
Hvert punkt står med sin kilde. Det bindende er forordningens egen tekst — vi sætter ikke krav på tryk, vi ikke kan vise hen til.
De to regelsæt overlapper ikke
Maskindirektivet gælder til og med 13. januar 2027. Dagen efter er det forordningen, der gælder for nye maskiner. Der er ikke et år, hvor man kan vælge mellem de to, sådan som man kender det fra andre omlægninger. Forordningen har overgangsbestemmelser, men de handler om maskiner, der allerede er bragt i omsætning, ikke om et valg for nye.
Kilde: Forordning (EU) 2023/1230, artikel 54 (anvendelse fra 14. januar 2027), artikel 51, stk. 2 (ophævelse af direktiv 2006/42/EF) og artikel 52 (overgangsbestemmelser).
Maskiner, I allerede har, er ikke ramt
Det afgørende er, hvornår maskinen blev bragt i omsætning. Er det sket før 14. januar 2027, skal den ikke omcertificeres, fordi forordningen træder i kraft. EF-typeafprøvningsattester udstedt efter direktivet gælder, til de udløber.
Kilde: Sikkerhedsstyrelsens vejledning om maskinforordningen.
Software og ombygning er kommet med
Software, der påvirker sikkerheden, regnes med som sikkerhedskomponent, og digitale risici er skrevet ind. En væsentlig ændring af en maskine — også en ændring i styringen — kan gøre den til en ny maskine i forordningens forstand. Brugsanvisningen må leveres digitalt.
Kilde: Forordning (EU) 2023/1230, gengivet hos Sikkerhedsstyrelsen og Pilz.
Papiret er sjældent problemet.
Når en maskine giver problemer ved et tilsyn eller en kundeaudit, er det næsten aldrig, fordi risikovurderingen mangler. Den findes. Den blev lavet, dengang maskinen blev sat op, og den ligger, hvor den skal ligge.
Problemet er, at maskinen er blevet en anden siden. Et værn blev flyttet, fordi det sad i vejen. Styringen fik en opdatering ved et servicebesøg. En palleløfter blev hængt på, fordi det gav mening den uge. Ingen af delene gik gennem en ændringsstyring, for der var ikke nogen at gå igennem.
Forordningen gør det dyrere at have den forskel. En væsentlig ændring kan gøre maskinen til en ny maskine, og så er det jer, der står med ansvaret — ikke den, der byggede den. Det er ikke en dokumentationsopgave. Det er et spørgsmål om, hvorvidt nogen opdager, at noget har ændret sig.
Det er samme mønster som alt andet, vi arbejder med: systemet findes på papir, men bæres ikke af driften. Forskellen er, at her har det en dato.
Fem spørgsmål, I kan stille jer selv i dag.
De kræver ingen konsulent og tager en formiddag. Svarene fortæller mere om, hvor I står, end en gennemlæsning af forordningen gør.
Hvornår blev risikovurderingen sidst ændret, og hvad udløste ændringen?
Bestået: Der findes en dato, og der findes en anledning: en hændelse, en ombygning, en ny operatør. En risikovurdering, der ikke er rørt, siden maskinen blev sat op, er et dokument, ikke en vurdering.
Forordningen skærper kravene til dokumentationen. Men det, der går galt i praksis, er ikke, at vurderingen mangler — den ligger på et drev. Det er, at virkeligheden er gået videre uden den.
Hvem opdager, at en maskine er blevet bygget om?
Bestået: Der kan peges på en person og en rutine. Svaret "det ville vi da høre om" er ikke bestået.
En væsentlig ændring kan gøre maskinen til en ny maskine i forordningens forstand. Det sker sjældent ved en beslutning, der bliver skrevet ned — det sker, fordi nogen løste et problem på gulvet en fredag.
Passer den tekniske dokumentation til den maskine, der står der nu?
Bestået: Stikprøve på én maskine: tegningen, styringens version og de sikkerhedsfunktioner, der er beskrevet, svarer til det, man kan se og måle på maskinen.
Dokumentationen beskriver som regel den maskine, I købte. Alt, hvad der er sket siden, står sjældent noget sted. Det er den forskel, en tilsynsmyndighed eller en kunde falder over først.
Hvis brugsanvisningen bliver digital, hvem vedligeholder den så?
Bestået: Et navn, og en dato for sidste opdatering, der ligger efter den seneste ændring på maskinen.
At brugsanvisningen må leveres digitalt er en mulighed, ikke en lettelse. En papirmappe bliver i det mindste opdaget, når den er forældet. Et link kan stå uændret i årevis, uden at nogen mærker det.
Hvad sker der hos jer, når styringen får ny software?
Bestået: Der findes en rutine, den er blevet brugt mindst én gang, og den sidste opdatering kan spores: hvem gjorde det, hvornår, og hvad blev efterprøvet bagefter.
Software, der påvirker sikkerheden, er nu en sikkerhedskomponent. De fleste steder er en softwareopdatering stadig noget, en leverandør gør ved et besøg, uden at det efterlader et spor hos jer.
Går det galt på flere end to af dem, er det ikke forordningen, der er jeres opgave lige nu. Det er ændringsstyringen. Forankringsprotokollen måler præcis den slags: om en rutine stadig er der, når ingen kigger.
Det, vi ikke laver
Vi CE-mærker ikke, vi er ikke bemyndiget organ, og vi laver ikke den tekniske dokumentation for jer. Til det skal I bruge nogen, der gør netop dét.
Vi arbejder med det, der ligger under: at ændringer bliver opdaget, at rutiner bliver brugt, og at det, der står på papiret, svarer til det, der sker. Det er dét, der gør resten muligt — og det er dét, der plejer at mangle.
Operationelle problemer er som regel adfærdsproblemer. Systemet former adfærden.
Vi skriver kun, når der er noget nyt at sige.
Kommer der vejledninger, harmoniserede standarder eller afklaringer, der ændrer billedet inden 14. januar 2027, opdaterer vi siden og skriver ud. Ikke oftere.
Ingen spam. Afmeld når som helst. Se vores privatlivspolitik.
Om kilderne: det bindende er teksten til forordning (EU) 2023/1230. Datoerne og ændringerne på siden her er gengivet efter Sikkerhedsstyrelsens vejledning om maskinforordningen og efter europæiske fagkilder (Pilz, TÜV Rheinland), som er indbyrdes enige om dem. Siden er senest holdt op mod kilderne 29. september 2026. Finder I noget, der ikke passer, så sig til — vi retter det og skriver hvornår.